søndag den 19. april 2009

Informationsmøde

Tiden nærmer sig - men af en eller anden grund føles det som om, at den nærmer sig med en hastighed, der kunne minde om en snegls, hvilket for en gangs skyld irriterer mig en hel del. Normalt synes jeg ellers, at tiden flyver afsted i et alt for højt tempo.

I dag var vi til informationsmøde i København i Læger uden Grænsers lokaler (elsker simpelthen det sted - det er som om, at det kalder på mig). Både Camilla Bredholt, Kamille Friis og Eva Theil Thomsen var der - og en del andre, såsom Lauge. Det var dog egentligt slet ikke dem, jeg var interesseret i at møde i dag, selvom at jeg synes, det er noget vildt at møde dem også. Det var simpelthen så fedt at møde Martha (hende der skal med mig til CR) og alle de andre.

Til selve mødet var både min far, min mor og hendes kæreste med, så det var meget rart faktisk. I det hele taget var det utrolig behageligt og hyggeligt at være derinde. De var alle sammen super søde, dem som jeg skal gå på årgang med, så det er bare herligt. Under mødet var der dog ikke nogen fra skolen på Costa Rica, der var til stede, men den skole har selvfølgeligt heller ikke eksisteret så længe under UWC. Tilgengæld fortalte Lauge om en masse, så det var meget rart.

Derudover er der vel egentligt slet ikke så meget at tilføje. Vi skal "snart" til intro-weekende, som jeg glæder mig til, som var det juleaften, og ellers prøver jeg lidt på at få vores årgang til at lave noget sammen i sommerferien ud over intro-week, men nu må vi se, hvad det bliver til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar