Hvert år før skoleåret begynder er der en camp, hvor alle UWCCR-elever tager til. Campens primære formål er at ryste os sammen. På campen ”legede” vi hovedsageligt blot en masse ”gruppe leje” af forskellig slags – hvilket var fantastisk sjovt. I løbet af disse lege gik det op for mig, hvor utroligt det egentlig var, at så mange (ca. 200) unge mennesker kunne stå stille sammen og lytte til en medstuderende, som prøvede at forklare noget. I det hele taget er der utrolig meget respekt imellem folk, og alle er venlige og forståelige over for næsten alt. Ofte sidder vi i store ”børnehave”-rundkredse og snakker. En god måde at beskrive den venlige og godmodige indstilling, der er fra alle her på UWCCR er, at vi har disse kæmpe myre, der kravler overalt på jorden udenfor - og en dag var der en af eleverne, der kom til at slå en ihjel, da han satte foden oven på den, og han blev bare så ked af det, fordi det ikke var hans intention at slå den ihjel. (Jeg mener, hvem bliver normalt ked af det over at have slået en myre ihjel – specielt, hvis det ikke var intentionen)
Regnen ville ikke holde op.
Næste dag skrev vi digte om, hvordan det var at være på UWCCR – og her læses højt.
Martha har næsten været isoleret fra dag 1 af, da de havde hende mistænkt for at have Swine Flu, men hun kom endelig ud den sidste dag af campen. Det er virkelig synd for hende, for hun er virkelig gået glip af mange sjove stunder… (Og en fantastisk natur)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar