UWC - 1. runde

Endnu var der tid til at slappe af i (...)
MEN - tiden rendte fra mig (...)

Hjælp! Det var dog en forfærdelig følelse! Og ventetiden er endnu værre. Lige fra det første sekund efter, at jeg var kommet ud fra bygningen begyndte det. Min krop smertede helt vildt og inderligt! Alle de spændinger, jeg havde haft i min krop, gav efter. Pludseligt var det som om hele min lænd ikke ville være en del af min sammenhængende krop?
Nå, men de var altså utroligt søde alle sammen. Det var vel egentligt det, der for en gangs skyld irriterede mig en smule. Vi var alle kompetente til at komme afsted med uwc. Hvordan kunne noget så forfærdeligt være sket? Det var jo meningen, at de sagtens skulle have kunnet gennemskue, at det var netop mig, der skulle afsted. Derudover, havde jeg forventet, at Camilla Bredholt havde været der. Tror i hvert fald, det ville have haft gjort mig mindre nervøs nu! Så, jeg ved, at jeg får svar i dag - om jeg er gået videre til anden runde eller ej. Så enten vender jeg jublende tilbage til denne blog - ellers skal i ikke regne med at høre fra mig herinde lige foreløbigt (...)

Kryds fingre for mig!