Turtle Beach!

Bølgerne var temmelige voldsomme!

Sidste weekend indeholdt nok noget af det mest fantastiske, som jeg nogensinde har oplevet.

(...)

og pludselig fandt jeg mig selv stående midt om natten med lysende stjerner på en klar himmel hånd i hånd med en fyr fra Mexico. Og ikke nok med det - jeg stod på en af COSTA RICAS mest fantastiske strande, der hvor havskildpadderne kommer op og lægger æg. Langt, langt - laaangt væk fra Danmark...

(...)

Så for ikke lige at skabe nogen misforståelser her (kære nysgerrige læser hjemme fra dk), så var den mexicanske fyr, som jeg holdte i hånden min bedste ven her - og absolut intet andet!

Det hele startede egentligt bare med, at vi skulle på tur med vores biologi gruppe til stranden Ostional for at se havskildpaddder lægge æg, unger klægge ud og så skulle vi tælle og måle dem med en biolog.
Det tog 6 timer at køre hele vejen til stranden, og da vi ankom var vi til et foredrag om skildpadder og stranden og bagefter gjorde vi lidt "frivilligt arbejde" i form af en af strandens sektioner ren. Bagefter spiste vi lidt aftensmad, og så havde tid til at gøre, hvad vi ville indtil klokken 8, da skildpadderne tidligst kommer op fra havet (de voksne) eller bliver udklægget i sandet (ungerne). Tiden brugte jeg på at gå med min gode ven Axel fra Mexico op til hans værelse for at snakke (i virkelig havde jeg brug for at vide, hvor han boede til, når vi skulle overraske ham kl. 12 med den fødselsdagskage, som jeg havde med til ham). Vi snakkede og snakkede og som det typisk sker for os, ænsede vi slet ikke, hvad klokken blev, så kvart over 8 sprang vi op af sengen og løb ud for at finde de andre, men som vi havde frygtet var de allerede gået. Nu skal det siges, at det bliver helt mørkt i Costa Rica allerede ved en 6-tiden, så vi havde virkelig problemer med at se. Da vi VILLE finde de andre og se en skildpadde lægge æg, besluttede vi os for selv at finde ned til stranden... Denne beslutning blev til at starte med lidt af et mareridt - senere en lettere drøm...

For at komme ned til stranden skulle vi gå igennem en lille "skov"/terræn, hvor alt var absolut sort, kun lyden af havet kunne lade os vide, hvilken retning, vi skulle gå i - men som den gentlemand latinamerikanske fyre er, tog Axel min hånd og førte mig igennem skoven. Det var mudret og vådt - og jeg var mildest talt bange for de dyr/småkryb, som der måtte være omkring. Vi kom heldigvis igennem og ned til stranden uden nogen form for skade - men sikke et syn, der kom os i møde. Bølgerne her i Costa Rica er KÆMPE store, og de bruser rigtig meget, så det var et fantastisk syn (og lyde) at se midt i den sorte nat, hvordan skummet fra bølgerne lyste op og kom nærmere og nærmere ind i mod kysten. Axel slap aldrig min hånd selvom vi kom ned til stranden - tror begge vi var en smule nervøse over, hvad vi egentligt havde gang i. Vi kunne se, at der nogen mennesker lang til venstre og langt til højre fra, hvor vi var, så vi begyndte bare at gå til venstre i håb om, at vores gruppe måtte befinde sig der. Da vi gik fandt vi hurtigt ud af, at vi blev nødt til at gå i vandkanten for ikke at komme til at tråde på nogen af alle de ny udklæggede skildpadder. Så vi valgte at gå i vandet - for ikke at tråde på den (vandet var fantastisk lunt)! Vi gik og vi gik til vi mødte den gruppe mennesker, som vi havde håbet var vores gruppe, men det var det desværre ikke - så vi fortsatte, da vi så lys længere henne af stranden. Dette var desværre heller ikke vores gruppe, men en gruppe pensionister - da vi ikke kunne se lys længere den vej, spurgte vi deres guide, om de havde set vores gruppe. Det havde han ikke, men han fandt ud af, hvor de var via han "walkie-talkie". De var selvfølgeligt gået den anden vej, end vi var gået, så vi måtte vende om og gå 3 km den anden vej for endeligt at finde dem. Hvor var vi glade for at se dem, da vi endeligt fandt dem, men nej, hvor havde det også været lidt af en oplevelse af kunne "nyde" naturen trods nervøsi steten alene med sin bedste ven. Da vi fandt vores gruppe var det allerede tid for dem til at vende om, de havde ikke set nogen havskildpadde lægge æg, så vi var ikke rigtig gået glip af noget - men heldigvis så vi en lægge æg, da vi var på vej tilbage, så det var alt i alt den mest fantastisk tur - jeg om end ikke nogensinde så meget længe siden, jeg har været på.

Kl. 12 var det tid til at overraske Axel, hvilket vi vidst mildest talt gjorde, da han var i gang med at tage et bad, da vi kom - men han fik sin kage, og vi hyggede os det meste af natten. (Hvor jeg dog savner ordet hygge!)

Ny-udklægget skildpadde!