Ønskeliste

Senest updateret den 10. marts 2017

Slut!

Efter lang pause herinde er det vidst efterhånden på tide, at jeg følger op med et lille indlæg.

Resten af året er nærmest blæst væk, så travlt har jeg haft det, men det har skam også været sjovt.

Eksamenerne var det sidste, som jeg beskæftigede mig med inden, jeg tog tilbage til lille Danmark for efter næsten 10 måneder at skulle genforenes med min familie og mine venner.

Desværre har hele situationen omkring Costa Rica udviklet sig til, at jeg ikke vænner tilbage, men at jeg derimod tager til Wales, hvor min NC har valgt at sende mig hen sammen med resten af dem, der har været/skulle til Costa Rica. Måske de sender elever der igen til næste år...

Dette betyder dermed også, at dette blogindlæg hører op for denne gang.

Nyd sommeren!

Project Week

Efter en uges tid i Panama er jeg netop vendt hjem efter at have arbejdet med børn en hel uge. En utrolig spændende og udfordrende oplevelse, hvor jeg sammen med mine kammerater fra College skulle aktivere 32 børn i en alder fra 4-16år (hvilket ikke er helt nemt). Fra at arbejde med de små med kildelege og boldspil til at skulle arrangere sofistikeret lege og samtaler til de store.

Lege eksempler:
- Navnelege (bevægelse)
- Samtaler om de 3 pillars (peace/Conflict Transformation, envirenment, multiculturalisme)
- Smykker
- Thaidance
- Blinde på linje med føre bagerst
- Masker af papir
- Drager lavet først af papir, derefter rigtigt
- Klappelege
- Løbe rundt om kreds (efter bolden er lagt)
- Billede collage
- Mini-fest
- Samtale om godeting (kæp/microfon)
- Avisleg (højeste tårn)
- Tælleleg (kan man vi tælle sammen med lukkede øjne, hold for munden)
- Freeze ”skuespil”
- Sketch med pillar fejl – ret fejlen
- Huah-game (rundkreds – ”skyd”)

Uheldigvis synes en af børnene, at jeg skulle spise en af deres ”DULCE”/”SWEAT” chilies… Det medførte yderst brændende læber/mund!...
Vi boede privat hos en af mine medstuderende, hvor vi boede tætpakket. Det var dog utrolig lækkert, da det gjorde hele projektet billigere, så vi kunne prioritere på børnene i stedet.

Haiti - naturen prøver sine kræfter af!

Naturen prøver sine kræfter af for tiden, både hvad gælder vejret hjemme i dk, her i Costa Rica (mega blæse vejr – totalt unormalt), og sidst men ikke mindst den forfærdelig katastrofe i Haiti.

Det er helt sikkert en katastrofe, jeg kommer til at glemme sent. Vi har 4 elever her på skolen fra Haiti, hvor af jeg bor sammen med den ene og den anden er en af mine gode venner – så det har været RIGTIG hårdt at se, hvordan de har måttet lide i uvisheden om, hvad der er sket med deres familie. Heldigvis har de 3 af dem netop fået at vide, at deres nærmeste familie burde være i live, men min gode ven mangler stadig!

Jeg håber alt, hvad jeg kan, at der IKKE er sket noget med den sidstes familie!

Næste weekend tager en del elever til indsamling i et kæmpestorcenter i nærheden af San José – hvor vi bruger hele dagen på at lave performance. Hvis nogen skulle læse dette og have lyst til at give en mønt til vores indsamling er det også muligt via. mig! Send mig en e-mail og vi kan finde ud af noget med kontooverførsel. (Indsamlingen er en smule anderledes, da vi har kontakter til Haiti, så pengene ikke går til ”unødvendig” administration)

Her I Costa Rica er katastrofen en ting, der bliver støttet, da vi ikke skal længere tilbage end et år, hvor Costa Rica selv var ramt - dog ikke helt så slemt.

Det var alt for denne gang!

December

Så blev det december, og det var jo egentligt meningen, at jeg skulle have været hjemme denne jul, men sådan blev det ikke... I stedet blev jeg i Costa Rica for at få lidt flere oplevelser af dette SKØNNE land! Nå, men op til jul var alting en smule IB-stresset, så det var egentligt ikke helt så hyggeligt, men da vi først fik juleferie blev det rigtig sjovt igen. Den første uges tid tog jeg hjem til en veninde, der bor i Puriscal (Hellen fra skolen), hvor vi hyggede os rigtig meget - var ved pool og så videre. De efterfølgende 2 uger var/er jeg hos min hostfamily i en by, der hedder Alajuela. Denne familie er noget for sig selv - men fantastiske om noget. Familien består af mor og far (selvfølgeligt) og 2 piger på min alder (bonus, bonus). Nå, men siden jeg ankom her stod det mere eller mindre på julefest - og vi lavede tamales (nationalret) til alle ugens dage mere eller mindre. Her har jeg lært rigtig mange Ticos (costaricanere) på min egen alder at kende, så det er jo fantastisk! Vi har hygget os rigtig meget her ved juletid.

De næste 3 dage tager jeg med familien på camp, og derefter tager jeg på stranden med den ældste datter af huset, hvor vi skal holde nytår. Umiddelbart efter tager jeg til en anden strand med min veninde Hellen i en uge.

Det blev alt for denne gang - der udkommer indlæg i Lokal Nyt Lolland den 1. februar med yderligere detaljer om juletiden her i Costa Rica.

Turtle Beach!

Bølgerne var temmelige voldsomme!

Sidste weekend indeholdt nok noget af det mest fantastiske, som jeg nogensinde har oplevet.

(...)

og pludselig fandt jeg mig selv stående midt om natten med lysende stjerner på en klar himmel hånd i hånd med en fyr fra Mexico. Og ikke nok med det - jeg stod på en af COSTA RICAS mest fantastiske strande, der hvor havskildpadderne kommer op og lægger æg. Langt, langt - laaangt væk fra Danmark...

(...)

Så for ikke lige at skabe nogen misforståelser her (kære nysgerrige læser hjemme fra dk), så var den mexicanske fyr, som jeg holdte i hånden min bedste ven her - og absolut intet andet!

Det hele startede egentligt bare med, at vi skulle på tur med vores biologi gruppe til stranden Ostional for at se havskildpaddder lægge æg, unger klægge ud og så skulle vi tælle og måle dem med en biolog.
Det tog 6 timer at køre hele vejen til stranden, og da vi ankom var vi til et foredrag om skildpadder og stranden og bagefter gjorde vi lidt "frivilligt arbejde" i form af en af strandens sektioner ren. Bagefter spiste vi lidt aftensmad, og så havde tid til at gøre, hvad vi ville indtil klokken 8, da skildpadderne tidligst kommer op fra havet (de voksne) eller bliver udklægget i sandet (ungerne). Tiden brugte jeg på at gå med min gode ven Axel fra Mexico op til hans værelse for at snakke (i virkelig havde jeg brug for at vide, hvor han boede til, når vi skulle overraske ham kl. 12 med den fødselsdagskage, som jeg havde med til ham). Vi snakkede og snakkede og som det typisk sker for os, ænsede vi slet ikke, hvad klokken blev, så kvart over 8 sprang vi op af sengen og løb ud for at finde de andre, men som vi havde frygtet var de allerede gået. Nu skal det siges, at det bliver helt mørkt i Costa Rica allerede ved en 6-tiden, så vi havde virkelig problemer med at se. Da vi VILLE finde de andre og se en skildpadde lægge æg, besluttede vi os for selv at finde ned til stranden... Denne beslutning blev til at starte med lidt af et mareridt - senere en lettere drøm...

For at komme ned til stranden skulle vi gå igennem en lille "skov"/terræn, hvor alt var absolut sort, kun lyden af havet kunne lade os vide, hvilken retning, vi skulle gå i - men som den gentlemand latinamerikanske fyre er, tog Axel min hånd og førte mig igennem skoven. Det var mudret og vådt - og jeg var mildest talt bange for de dyr/småkryb, som der måtte være omkring. Vi kom heldigvis igennem og ned til stranden uden nogen form for skade - men sikke et syn, der kom os i møde. Bølgerne her i Costa Rica er KÆMPE store, og de bruser rigtig meget, så det var et fantastisk syn (og lyde) at se midt i den sorte nat, hvordan skummet fra bølgerne lyste op og kom nærmere og nærmere ind i mod kysten. Axel slap aldrig min hånd selvom vi kom ned til stranden - tror begge vi var en smule nervøse over, hvad vi egentligt havde gang i. Vi kunne se, at der nogen mennesker lang til venstre og langt til højre fra, hvor vi var, så vi begyndte bare at gå til venstre i håb om, at vores gruppe måtte befinde sig der. Da vi gik fandt vi hurtigt ud af, at vi blev nødt til at gå i vandkanten for ikke at komme til at tråde på nogen af alle de ny udklæggede skildpadder. Så vi valgte at gå i vandet - for ikke at tråde på den (vandet var fantastisk lunt)! Vi gik og vi gik til vi mødte den gruppe mennesker, som vi havde håbet var vores gruppe, men det var det desværre ikke - så vi fortsatte, da vi så lys længere henne af stranden. Dette var desværre heller ikke vores gruppe, men en gruppe pensionister - da vi ikke kunne se lys længere den vej, spurgte vi deres guide, om de havde set vores gruppe. Det havde han ikke, men han fandt ud af, hvor de var via han "walkie-talkie". De var selvfølgeligt gået den anden vej, end vi var gået, så vi måtte vende om og gå 3 km den anden vej for endeligt at finde dem. Hvor var vi glade for at se dem, da vi endeligt fandt dem, men nej, hvor havde det også været lidt af en oplevelse af kunne "nyde" naturen trods nervøsi steten alene med sin bedste ven. Da vi fandt vores gruppe var det allerede tid for dem til at vende om, de havde ikke set nogen havskildpadde lægge æg, så vi var ikke rigtig gået glip af noget - men heldigvis så vi en lægge æg, da vi var på vej tilbage, så det var alt i alt den mest fantastisk tur - jeg om end ikke nogensinde så meget længe siden, jeg har været på.

Kl. 12 var det tid til at overraske Axel, hvilket vi vidst mildest talt gjorde, da han var i gang med at tage et bad, da vi kom - men han fik sin kage, og vi hyggede os det meste af natten. (Hvor jeg dog savner ordet hygge!)

Ny-udklægget skildpadde!

1st trimester - 1st earthqruake

Så er første trimester vel overstået -men det skete da også med lidt af et "brag".

Så at sige lå jeg i min seng for at sove (havde knapt for noget søvn i løbet af natten, da jeg læste op til tests) efter en lang skoledag - pludselig bliver jeg vækket af at hele min seng, ja hele bygningen ryster. Hurtigt går det op for mig, at det er et jordskælv, og jeg springer ud af sengen. Smart som jeg er griber jeg min pc på vej ud af døren - tænk hvis huset skulle brase sammen (...)

Dejligt med lidt spænding i hverdagen.